Jeg Gør Træningen Overskuelig
Styrketræning behøver ikke fylde hele din uge for at gøre en forskel.
Mit mål er at gøre træningen til en fast og overskuelig del af din hverdag, så du bliver stærkere og får mere fysisk overskud til alt det, du gerne vil kunne – både nu og på længere sigt.
Jeg sørger for strukturen og progressionen. Du skal bare møde op.
/ STRUKTUR
En klar plan for din træning
Du følger et sammenhængende program med øvelser, der passer til dine mål. Jeg står for planlægningen og justerer undervejs, så du ved, hvad du skal lave, og kan koncentrere dig om at træne.
/ KONSISTENS
En fast tid gør det lettere at holde fast
Vi aftaler en fast træningstid, der passer ind i din hverdag. Din tid er reserveret, og jeg står klar med planen – også på de dage, hvor motivationen mangler. Vi starter med et afgrænset forløb, så rutinen får tid til at tage form. Derefter vælger du, om du vil fortsætte.
/ BÆREDYGTIGHED
Træning med plads til resten af livet
Vi finder en træningsmængde, der udfordrer dig og passer til din hverdag. For de fleste af mine klienter er det én eller to gange om ugen. Du skal kunne blive stærkere og stadig have overskud til arbejde, familie og andre aktiviteter. Vi tilpasser løbende, når dine behov ændrer sig.
/ EKSPERTISE
Coaching tilpasset dig og dine mål
Jeg er cand.scient. i idræt fra Aarhus Universitet og har mere end ti års erfaring med at undervise i træning. Den viden og erfaring bruger jeg til at vælge øvelser, tilpasse belastningen og justere ud fra din udvikling og feedback. Du får forståelige forklaringer, konkret vejledning og tid til spørgsmål.
/ PRIVAT FITNESSCENTER
Ro og plads til din træning
Du træner i Styrkeklubben på Paludan-Müllers Vej 26 i Aarhus N. Et privat træningsstudie med god plads, rolige omgivelser, maskiner og frie vægte. Her er tid til spørgsmål og en snak mellem sættene. Jeg hjælper dig med at finde dig til rette, uanset hvor meget erfaring du har.
Sådan træner vi.
Det skal være enkelt at komme i gang og holde fast. Vi arbejder med få, velvalgte øvelser, så du bliver tryg ved udførelsen og kan følge din udvikling.
Stabile øvelser, hvor du kan bruge kræfterne fra dag 1
Vi bruger primært maskiner, så du kan træne effektivt fra starten. Stabiliteten gør det lettere at fokusere på musklerne og finde en belastning, der udfordrer dig.
Træningen skal være overskuelig – også efter en lang arbejdsdag. Vi vælger derfor øvelser, der passer til dine mål, og som du har lyst til at vende tilbage til.
Frie vægte kan også indgå. Men du behøver ikke en vægtstang for at blive stærkere og bygge muskler.
Gentagelser skaber fortrolighed
Øvelserne går igen fra uge til uge, så du bliver tryg ved teknikken og kan fokusere på at udfordre dig selv.
Det gør det også lettere at følge din udvikling og bygge videre med flere gentagelser eller lidt mere vægt.
Vi holder fast i det, der fungerer, og skifter øvelser, når der er en grund til det.
Vi træner hårdt nok, ikke så hårdt som muligt
Du skal træne hårdt nok til at blive stærkere og stadig have overskud til arbejde, familie og andre aktiviteter.
Vi bruger krævende sæt og ordentlige pauser. Jeg hjælper dig med at mærke, hvad hårdt nok er. Typisk stopper vi, når du kunne have taget én eller to gentagelser mere.
Antallet af sæt tilpasses dit niveau og din hverdag. Du skal kunne mærke, at du har trænet, og kunne komme dig, møde op igen og fortsætte din fremgang.
Vi bygger videre på sidste træning
Jeg noterer dine vægte, gentagelser og hvor krævende sættene er, så vi ved, hvad næste skridt er.
Vi øger gradvist: først flere gentagelser, derefter lidt mere vægt, når du er klar. Nogle gange går det fremad fra uge til uge. Andre gange kræver det mere tålmodighed.
Du kan blive stærkere, uden at træningen føles hårdere og hårdere. Derfor skriver vi det ned, så du kan se de fremskridt, du ellers kunne overse.
TAG IKKE BARE MIT ORD FOR DET
Jeg er meget stolt af at være en personlig træner med fem stjerner.
Her er, hvad mine klienter siger om mig:
Faglig viden. Praktisk erfaring. Personlig vejledning.
Jeg har brugt fem år på at uddanne mig til cand.scient. i idræt på Aarhus Universitet, hvor jeg blev færdig i 2024 med fokus på menneskets fysiologi. Det har givet mig en solid teoretisk forståelse for, hvordan kroppen reagerer på træning, og hvordan jeg kan tilpasse den til den enkeltes mål og forudsætninger.
Men værdien opstår især, når den viden møder praktisk erfaring. Træning har været en stor del af mit liv, siden jeg var 15 år. I 2026 fylder jeg 30, og undervejs har jeg både konkurreret i CrossFit og gennem de sidste 14 år undervist flere tusind mennesker og hjulpet dem med deres træning.
I dag underviser jeg også kommende personlige trænere på PT-uddannelsen hos Health-Lab, afholder kurser hos DGI og hjælper arbejdspladser med at integrere styrke- og konditionstræning i medarbejdernes hverdag. Fælles for opgaverne er at gøre faglig viden forståelig og omsætte den til træning, der fungerer i praksis.
Sideløbende har jeg investeret i kurser og videreuddannelse hos erfarne undervisere inden for CrossFit og styrketræning. Det har givet mig nye perspektiver, udfordret mine egne metoder og gjort mig bedre til at omsætte min viden til konkret vejledning.
Samlet giver det mig et bredt grundlag for at vurdere, hvad der giver mening for dig, og få det til at fungere i praksis. Jeg kan forklare mine valg og fravalg og justere, når din krop, dine præferencer eller din hverdag kræver en anden løsning.